HOLLANDSKE MØLLER I BODILSKER: Balka, Gadeby og Pilemølle

Balke Mølle - Balka Mølle pr. Nexø. Opført 1864. Nedrevet før 1946.

Adresse: Kannikegårdsvej 24, Balka, pr. Nexø.
Til venstre: Matrikelkort opmålt 1816. Med Balka Stubmølle.
Iflg. mølleoversigten 1808 HER, var der da en vandmølle på 14. selvejergård og seks vejrmøller, hvortil der noteredes: "Alle ere smaa Stubbe Møller, der ofte forflyttes fra et Sted til et andet".
Stenmølle, bygget af sten hentet på "Balka Lyngen" og leret i sognets lergrav, Kannikegårdsvej 22. Oprindelig med svans, moderniseret med selvsvikker og selvkrøjer, men hvornår ved vi ikke.
Oprindelig en stubmølle på 15. frivornedegård, Store Kannikegårds grund.

Balka eller Balke Mølle. Det var "Per", Peder Nielsen Mikkelsen, f. 1824 i Klinteby, som byggede møllen i 1864. Han var i familie med Aarsdale Mølles ejere.
Som 15-årig var han med sin morbror, skipper Jens Jensen Dahl på fiskekvasen Karen Kirstine i Nordsøen, uden hyre. Fra 1839 var han sømand og havde også en karriere som guldgraver i Australien. Han kom hjem i 1858 efter et skibsforlis, "kun iført drejlstøj og et par lærredssko". Han blev gift med Ane Kirstine Hansen fra Munkegård i Ibsker i 1858 og parret flyttede til Balka i 1859. På det tidspunkt var der en stubmølle vest for stuehuset. Per byggede mølle, bageri og (nyt?) stuehus. Møllen blev bygget af sten hentet på "Balka Lyngen" og leret i sognets lergrav. Per drev møllen til 1905. Vi tænker, at han har fået taget det flotte billede af sin mølle med kludesejl på vingerne, inden han solgte den i 1905. Og at det selvfølgelig er Per Mikkelsen selv midt på billedet
Balka Mølle før 1905 (?), Bodilsker. BM. Møllen blev bygget i 1864 af møller mm. Per Nielsen Mikkelsen. Han drev møllen til 1905. Vi tænker, at Per Nielsen Mikkelsen har fået taget et flot billede af sin mølle med kludesejl på vingerne, inden han sælger den. Og at det selvfølgelig er Per Mikkelsen selv midt på billedet.
Jens Riis Jørgensen: I brandforsikringsprotokollen er den hollandske mølle (Balke, matr. 1d og 225) indført i okt. kvartal 1864 for møller Peder Nielsen Mikkelsen, som havde overtaget den gamle stubmølle efter møller Christopher Madsen (4. kv 1863 byggedes om på stedet og der blev målt 53 alen mellem hus og mølle). Den nye mølles værdi var 1600 Rd.
Bemærk svanedekorationen på møllens hat anbragt under åsen. Historien om den? "Guirlanden" under svanen - ses ofte på møllerne - er fra smøringen af krøjeringen.
Vi har nogle maskinskrevne notater, især om møllens første ejer: (hvem forfatteren er, ved vi desværre ikke)

"Per", Peder Nielsen Mikkelsen, f. 31.1. 1824 i Klinteby, Klintebyvej 4.
Som 15-årig var han med sin morbror, skipper Jens Jensen Dahl på fiskekvasen Karen Kirstine i Nordsøen, uden hyre. Han var i familie med Aarsdale Mølles ejere.
Fra 1839 sejlede han og var også guldgraver i Australien.
Han kom hjem i 1858 efter et skibsforlis, kun iført drejlstøj og et par lærredssko (iflg. sønnen, H.P.M.)

Peder Nielsen Mikkelsen blev gift med Ane Kirstine Hansen fra Munkegård i Ibsker i 1858 og parret flyttede til Balka i 1859. På det tidspunkt var der en stubmølle vest for stuehuset. Per byggede mølle, bageri og (nyt?) stuehus.

I 1864 vurderes Balka Mølle til 2564 rdl. Bageriet til 600 rdl.
I 1872 til 2515 rdl. 1884 til 3.200 kr.

Per var også fisker fra Balka Havn, hvor han havde et skur til båd og fiskeredskaber, han solgte en del af fangsten i Snogebæk.

12. januar 1905 sælger Peder Nielsen Mikkelsen Balka Mølle, matr. 1d fra 15. frivornedegård, St. Kannikegård til møllersvend Marcus Jensen fra Nexø. I de år er installeret en motor: lokomobil, "Marchall & Søn" på 4 HK.
9. april 1908 sælger Marcus Jensen til Hans Exstein Holberg møllen for 17.000 kr.
Holbergs enke, Magdalene Johanne f. Josephsen sælger 19. november 1916 til Emil Silius Ipsen.
20. august 1928 ny ejer: Hasn Aage Jørgensen.
21. august 1931 ny ejer: Jens Marcus Marcher.
Balka Mølle, 1910'erne (?). Pakhuset er bygget nyt og bliver senere og i hvert fald o. 1930 hvidmalet/kalket. Bemærk den høje bageriskorsten og at der er kommet selvsvikker på vingerne.
Balka Mølle, Bodilsker. Foto A.C. Holm. Glasplade. BM. Årstal? 1920'erne (?). Svans.
Balka Mølle. BM. I 1931 standsede vingerne. Det kunne ikke betale sig at benytte vindkraft længere, hvis der ikke var knyttet bagerie eller andet til møllen fortalte Knud Marcher, søn af Jens Marcher, der købte Balka Mølle i 1931. De store valsemøller overtog kornmalingen. Far og søn levede siden af en træuldsvirksomhed. Jens Marcher døde i 1959 og Knud Marcher fortsatte alene til 1974. Træulden blev sendt med banen så længe den eksisterede, fra Balka Station. (Kjølby 1978).
Det meget smukke billede o. 1935 er fotograferet af Dam Johansen, 1904-1968, dygtig fotograf og tolder i Nexø 1928-1944 og i Gudhjem 1944-1968. BØA.
Balka Mølle, Bodilsker. Foto Knud Th. Jørgensen 1936. Her ses det, at vindbrædderne er taget af og jalousierne i forfald. (Vingerne har ikke fungeret siden 1931.) BM.
Balka Mølle i 1946. Møllen blev revet ned under krigen. Foto Sylvest Jensen, KB.

Gadeby Mølle i Bodilsker, opført ca. 1865, nedrevet ca. 1970.

Adresse: Rønnevej 47 pr. Nexø
Gadeby Mølle i Bodilsker, på Rønnevej, lå lige ved den gamle Brugsforening. Oprindelig lå der, lidt vestligere nærmere Øleåen, en stubmølle og stubmøllen har vel en gang afløst en vandmølle, sådan var det. I 1864-1865 byggede Anders Pedersen en hollandsk mølle. Vi ved ikke (endnu?) så meget om den ældste mølle, andet end at der var flere ejerskifter, indtil Johan Andreas Jensen købte den i 1898. Han havde en plejesøn fra København, Hans Carl Viggo Hansen, og han blev uddannet... af faderen både som møller og bager og havde ansættelse på et par andre møller.
Da J.A. Jensen døde i 1926 overtog Viggo Hansen møllen og drev den vist med god succes. Han var næstformand i Bornholms Møllerforening. 1954 overtog Svend Larsen Gadeby Mølle med tilhørende bageri. Bageriet gav ikke stort udbytte, og i 1960 blev det lukket. I 1966 snurrede vingerne for sidste gang og efter da gik møllen mere og mere i forfald. Omkring 1970 blev den revet ned. Og sådan var jo udviklingen på landet i årene efter Anden Verdenskrig.
(Dansk Handel og Industri 1933) "Oprindelig lå der, lidt vestligere end den nuværende Gadeby Mølle, en stubmølle. Men i 1864-1865 byggede Anders Pedersen en hollandsk Mølle - det er den der ligger der endnu" (i 1933). Billedet herover, der er fotograferet af G. Støckel i Rønne, skulle være: "Gadeby Møllehus, Bodilsker, den 13 september 1865". Var det et nabohus? Det er et meget tidligt, og meget opstillet og arrangeret topografisk foto af Støckel, der som den første fastboende fotograf på Bornholms etablerede sig i Rønne i 1864. Fotohistorisk er det noget af et klenodie. Billedet er fra Erik Gornitzka, Nexø Museum.
Gadeby Mølle o. 1900. Foto H.P. Jacobsen. Nexø Museum, Erik Gornitzka. Niels-Holger Larsen: Den ottekantede mølle er opført i sandsten (balkasandsten eller nexøsandsten). Den er rund indvendig. Møllen ser ikke ud til at være glatpudset, men blot med et udjævnende mørtellag (berappet). Normalt ville den være hvidkalket på hele møllekroppen, og det er meget sandsynligt at den har været kalket fra starten, men her, omkring 1900, er den øverste del sorttjæret, uden tvivl med kultjære (restprodukt fra gasfremstilling).
Det er ret usædvanligt, og måske har man forsøgt at gøre overfladen mere regntæt, også med tanke på, at der skulle være længere mellem vedligeholdelserne. Det må i øvrigt have været et ganske forfærdeligt arbejde, der lugtede og svinende, men kultjære var på den tid meget anvendt, især på bygninger og skibe. Møllen har bådhat med svanskrøjer og vingerne har kludesejl, som her er rullet op og klar til at blive foldet ud på ”hækværket” og bundet, når møllen skulle i gang.
Foto fra Nexø Museum, Erik Gornitzka.
Niels-Holger Larsen: Møllens vindkraft er blevet suppleret med et motorhus med træk ind i møllen -  når vinden svigtede. Trækket, en vandret jernaksel, kan være ført ind i en kanal, og via aksler med tandhjul førtes kraften op i møllen til drevene. Øverst blev overførslen fra vingekraften da koblet fra.
Det spændende ved billedet er, at det viser, at møllen har ”hybridvinger”, dvs. at det ene sæt vinger har bevaret sine kludesejl, medens det andet vingesæt har klapper, selvsvikning, til regulering af vingernes omdrejningshastighed, alt efter skiftende vind. Klapperne her er ”patentsejl” eller ”la Cour-sejl”, opkaldt efter Poul la Cour (Link https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_la_Cour). Det er ”en længere historie”, men i korthed synes denne sejlform at være kommet til Bornholm med bygningen af Kullmanns mølle i Gudhjem 1893 af møllebyggerfirmaet Rasmussen fra Odense, der må have kendt til Poul la Cours arbejde med møllevinger.
Der fandtes herefter flere bornholmske møller, som fik la Cour-sejl. De bornholmske møllebyggere, og måske især Bdr. Lind i Hasle, har lært at bygge vinger af den type. Patentsejl blev brugt på både de gamle møller, og en del på nyere møller, som trak maskineri, men de synes at gå ud af brug i løbet af to til tre årtier ind i 1900-tallet. Måske fordi de var lidt ”skrøbelige” og vanskelige at vedligeholde.
K. Th. Jørgensen 1936. BM.
Møllen fik senere vindrose til selvkrøjning og almindelige jalousivinger på alle fire vinger – det er den vingeform, som mange hollandske mølle havde op gennem 1900-tallet. På Gadebymøllen bfortsatte man med at bruge disse jalousier eller klapper.  Mange møllere holdt det gamle udtryk i hævd ”at sejle på”, også på vinger med klapper.
Den hollandske mølle blev opført af Anders Pedersen 1864-1865. I de kommende år fulgte flere ejerskifter: Næste ejer blev møller Peder Hansen Brandt, derefter Peder Jørgensen og så M.C. Christoffersen. I 1898 solgte Mathias Christoffersen møllen til Johan Andreas Jensen, som var plejefar til næste ejer, Hans Carl Viggo Hansen. J.A. Jensen døde i 1926, hvorefter enken solgte møllen til plejesønnen, Viggo Hansen. Bemærk, der er "La Cour"-vinger på to af vingerne, de andre to er til kludesejl. Der var nok ikke råd til mere. De blev så udskiftet senest i 1924.
"Bedriften er under stadig fremdrift og beskæftiger fire personer (1933). I 1921-1922 installeredes nyt sigteværk og valseværk og i 1923-1924 foretoges en gennemgribende fornyelse af selve møllen, der forsynedes med selvkrøjer og selvsvikker.
En gammel og ubenyttet bageribygning blev revet ned i 1923 og i 1931 byggedes et nyt og moderne bageri, monteret med de allerbedste indretninger, bl.a. Strømmen Ovn med udtrækshærd. Ni tdr. land landbrug drives sammen med mølle og bageri. Fra møllen sælges mel, gryn, skrå osv., ligesom den har godt at bestille som kundemølle. Bageriets varer sælges fra butik og vogn.
Møller og bagermester Hans Carl Viggo Hansen var født 1898 i København og blev uddannet som møller og bager hos sin plejefar. Senere havde han ansættelse på Træbene Mølle og på Balka Mølle. I 1917-1918 tog han kursus på Bornholms Højskole. Møller Hansen er næstformand for Bornholms Møllerforening.
(Dansk Handel og Industri 1933).
Luftfoto 1946. Foto Sylvest Jensen, KB.
Gadeby Mølle, luftfotos af Sylvest Jensen, 1949 og 1951.
(Kjølby 1978): 11. oktober 1954 overtog møller Svend Larsen Gadeby Mølle med tilhørende bageri. Bageriet gav ikke stort udbytte, for efterhånden som der blev færre ansatte på gårdene, var det jo begrænset, hvad der kunne sælges. Møllen incl. bageriet gav på det tidspunkt et ugentligt underskud på 125 kr. Det var hårde betingelser og 11. oktober 1960, nøjagtigt seks år efter vi havde overtaget virksomheden, indstillede vi bageriet. I 1966 snurrede vingerne for sidste gang og efter da gik møllen mere og mere i forfald. Omkring 1970 blev møllen revet ned.
Luftfoto 1955, Sylvest Jensen, KB.
 BM.Gadeby Mølle 15. april 1957. Foto Anders Jespersen. Vingefanget var på 31 alen.

Niels-Holger Larsen: På billedet, hvor man ser op ad den ene vinge, ses klappernes vippearme, inde ved vingearmen, forbundet med en lang trækstang, som lukker/åbner klapper på en gang. Stangen er forbundet med et vejre/tynd jernstang til ”edderkoppen” midt ud for akselhovedet (åshovedet). Edderkoppen er fire jernbøjler, en til hver vinge, som sammenhængende skydes ud/ind, via vippearme. Edderkoppen sidder for enden af ”ladestokken” – en kraftig ca. 3 cm, tyk jernstang, som er gennemboret i akslens midte helt igennem til bagtappen. Her er opbygget et kraftigt vippearmssystem, som igen er forbundet til en lang træstang ragende bag ud af møllen. I denne hænger en lang vejre eller kæde ned til mandshøjde ved jorden. Her hænges flere/færre lodder, som med deres vægt, holder klapperne lukkede.
Alt efter vindstyrken holdes klapperne, der åbner sig ved stort/varierende vindtryk, og dæmper derved vingernes hastighed – for at holde en jævn ensartet omdrejningshastighed. Når kæden ikke er belastet åbner/falder klapperne selv ned og der er åbent igennem vingen, som derved ikke drejer. En bremse, inde i møllehattens ”hathjul”, omkring dette, holder vingerne fast, når de ikke bruges.
Den brede svungne side på vingen, ”sejlsiden”, trækker vingerne rundt mod uret, men den smalle side på den anden side af vingearmen, vindbrætsiden er også vigtig. Ofte lod man alle vindbrædder sidde, men trækket kunne også reguleres ved at demontere det nederste vindbræt, og trækket blev svagere.
Læg mærke til at edderkoppen er defekt - der er ikke forbindelse til klappernes trækstænger. Vingerne fungerer altså ikke (1957), men da det er oplyst, at vingerne drejede sidste gang i 1966, så må systemet dog være blevet repareret.
Luftfoto 1967, Sylvest Jensen, KB. Blot ca. tre år senere var den væk. Revet ned. Bemærk ejendommen i nederste højre hjørne, var det Gadeby Møllehus?
Gadeby Mølle i Bodilsker blev revet ned af CF-erne omkring 1970. Fotos tilhører Klaus Erik Westh.

Pilemøllen i Bodilsker, opført 1873, nedrevet i 1970'erne (?)

Adresse: Stensebyvejen 36, Bodilsker, pr. Nexø
Billeder af Pilemøllen i Bodilsker (fra Kjølby 1978, de originale billeder kendes ikke). Er det store billede øverst fra denne mølle? Der er ingen oplysninger om møllen, der er på Bornholms Ø-Arkiv, hvortil det er kommet fra Aakirkeby Lokalarkiv.
1946. Foto Sylvest Jensen, KB. Ottekantet stenmølle, vingefang 32 alen. Selvkrøjer (vindrose) og selvsvikker ca. 1922. Pinselørdag 1929 ramtes Pilemølle og en naboejendom af en brand. Møllen blev reddet, men bolig, bageri og nabohus blev flammernes bytte. Møllen blev genopbygget som et helstøbt anlæg i "Bedre Byggeskik".
Pilemøllen er en ottekantet stenmølle (dem er der mange af på Sydøstbornholm), med bådformet hat, vingefang på 32 alen. Moderniseret ca. 1922 med selvkrøjer (vindrose) og selvsvikker.
Jens Riis Jørgensen: Da Pilemøllen blev opført i 1873 var mølleejeren Jeppe Larsen Ipsen kun 21-22 år. Ved fkt. i 1870 ser vi Jeppe Larsen Ipsen som 19 år gl. tjenestekarl hos møller Otto Hansen i Nexø i den nye mølle ved sandstensbruddet. Jeppe har været hurtig til at lære, så han få år efter kunne drive sin egen Pilemølle. Her fik han senere en kone, der var 10 år ældre end ham. De nåede at få børn, og ved fkt. 1890 står han som enkemand og møller på "33. sg.: Pilemølle". 33. selvejergård er St. Pilegård.
Der blev også bygget bageri, så man kunne fremstille rugbrød og landmændene bytte korn med brød. Rugbrødets størrelse har forandret sig gennem tiden: I 1971 leverede man kun to kg's rugbrød, men tidligere var det altid rugbrød på otte kg, dvs. et lispundsbrød, (16 pund).
Næste ejer, fra 1910, var Ole Peder Rask, i 1918 kom Senius Svendsen til, han indførte fremstilling af kager og fintbrød.
Fra 1945 hed mølleejeren Henry Andersen og han nedlagde mølleriet i 1954 og bageriet i 1971

Udsnit fra Generalstabens Kort over Bornholm målt 1885-1887. Pilemølle ligger vest for Stenseby, nord for Pouls Kirke.
Foto af Pilemøllen af Frithjof Ipsen i 1920erne, efter møllen havde fået selvkrøjer.
Pilemøllen, Bodilsker. BM. 1624x3. (Gaalaas-Hansen, Aakirkeby's samling) Bagersvend Mortensen og brødkusk Viggo Hansen. Før 1929.
Pilemøllen, Bodilsker. 1921-1922. Fra venstre: Kusk Viggo Hansen, bagersvend Mortensen, møllebygger Andr. Rasmussen, møllersvend ?, møllebygger Morten Hansen, møllebygger Sander Hansen, møllebygger, mester Otto Hansen.Tekst bag på billedet: Otto Hansens møllebyggeri. Selvkrøjer vindfang færdigt til at gå til tops på Pilemølle. Foto Frithjof Ipsen, Bodilsker.
Vilh. Kjølby har i sin bog om "Vindmøllerne" gjort opmærksom på journalist Ennas historie om Pilemøllens sidste tid. Bornholms Tidende 28.8.1971. Ejerparret Nancy og Henry Andersen indstillede driften i 1954, men de fortsatte med bageri til 1971. Der havde da været bageri ved møllen i 98 år.
Et resumé af artiklen:
Møllen blev opført i 1873 af Jeppe Ipsen som hollandsk viindmølle. Da møllehatten blev taget ned (i 1960erne) fandt man årstallet 1873 på vindfløjen. Der blev også bygget bageri så man kunne fremstille rugbrød, så landmændene kunne bytte korn med brød.
Næste ejer, fra 1910, var Ole Peder Rask, i 1918 kom Senius Svendsen til, han indførte fremstilling af kager og fintbrød. Anskaffede valse- og sigteværk i 1919 og fik i 1920 installeret en 22 HK sugegasmotor. Der var landbrug til møllen på 5½ tønde land og det gav tilsammen arbejde til fire mand.
Møller Munch drev møllen en kort tid efter Senius Svendsen. Næste ejer i 1939 blev Karl Pedersen (senere viktualiehandler i Nexø) og han overdrog i 1945 møllen til Henry Andersen (ejeren i 1971).

Henry Andersen var udlært først som bager siden som møller. I artiklen fortæller han om mølleriet, om hvordan man ventede på vinden, for - når den så endelig kom - at lade møllen snurre 14 dage i træk, eller så længe der var vind nok og korn at male. Der blev malet mel og gryn og en stor del blev eksporteret til Sjælland.
Pinselørdag 1929 ramtes Pilemølle og en naboejendom Møllevang af en brand. Pilemøllens bageovn var fyret op, da vinden der var af orkanstyrke, sendte gnister fra skorstenen ned på ejendommens paptag. Det gik i flammer og efterhånden førte vinden store. brændende flager af pappet over på Møllevang, der antændtes. På møllen gik der ild i hatten, men den ild lykkedes det brandvæsenet at slukke. Til gengæld brændte Møllevang og Pilemøllens beboelse og bageri ned til grunden.
Det blev atter bygget bageri og beboelsesejendom ved Pilemølle og møllen blev istandsat.
Rugbrødets størrelse har forandret sig gennem tiden: I 1971 leverede man kun to kg. rugbrød, men tidligere var det altid rugbrød på otte kg., lispundsbrød (16 pund).
Mølleriet fortsatte til 1954, men da møllen krævede en stor istandsættelse, besluttede man at tage møllehat og vinger af og sælge inventaret: skråkværn, franske melkværne, valsestol, plansigte, askanisigte, rensemaskine osv.

Kilder: Dansk Handel og Industri 1933, Danske Møller 1933, Kjølby 1978 og Bornholms Tidende 1971.
1955, foto Sylvest Jensen, KB:
To billeder af Pilemøllen på Bornholms Museum. Til venstre ukendt år og fotograf, til højre Anders Jespersen 1956.
Foto 1968, Sylvest Jensen, KB.