Legatgården i Hasle, fra 1821 - 1915

Udsnit af matrikelkort opmålt 1816. Etatsrådinde Marie Koefoeds gamle Legat– og Arbejdsgård samt Skole blev  fra 1821 indrettet i gården nr. 14, nordvest for Hasle Kirke (107). Geodatastyrelsen.
Jens Riis Jørgensen: I slutningen af 1790'erne overtog Jørgen Pedersen Aabye gammelt matrikelnummer 6 i Hasle, en firelænget gård, som senere blev købt af komiteen for fru Kofoeds legat. Jørgen Aabye drev købmandshandel. Han ses i folketællingen i 1801 som 45-årig. Da var han gift med den blot 23-årige Marthe Kofoed. De fik en række børn, som vi træffer senere i Hasle, Klemensker og Nyker, fx en kulgraver.
Gammelt matr. nr. 6 blev delt i 6a og 6b efter legatets køb, således at 6a blev indrettet som arbejdsgård efter fundatsen og 6b blev indrettet til skolestuer og lærerbolig under skolevæsenet. Fra 6b blev der efter midten af 1800-tallet udskilt en matrikel 6c til den "Nye Skolebygning". I mellemtiden var der endnu engang skilt en del fra 6a til 6aa, hvor man indrettede "Fattighuus" under fattigvæsenet.
Pastor Melbye havde sin gård ikke langt fra Aabyes høkerbod. Og ikke langt fra byfogedens og skriverens. Hjertet af Hasle.
Jeg fik vist ikke sagt, at der i følge brandforsikringerne fra 1801, 1810 og frem må have været tale om 12 fag stuehus for købmand Jørgen Aabye. Han flyttede med familien til Klemensker sogn, da byen med Marie Kofoeds legat købte gl. matr. nr. 6 af ham.
En nordre længe, som jeg mener må have været ny eller om- og tilbygget, blev da indrettet som "Arbeidshuus". Det var så på 12 fag ved forsikringerne de næste årtier. Stuehuset var søndre længe, som blev fraskilt og indrettet til skolestuer, og må hidrøre fra i hvert fald midten af 1790'erne ved Aabyes overtagelse eller fra hans forgængers tid.

Det er en interessant gårdhistorie for Hasle by og skal klarlægges grundigt ved flere kilders inddragelse. I folketællingen fra 1801 er Jørgen Aabyes gård benævnt med "No. 5".
Vi er i gården på Legatgården. Øverst ses vestre længe på ni fag. Den lave bygning til venstre tilhørte skolen, som var anlæggets søndre længe. Nedenunder til venstre igen vestre længe, til højre lidt af søndre længe med den lile fem fags bygning til venstre, som oprindelig tilhørte skolen.
Billederne er fotograferet af Charles Svendsen, fotograf fra 1908-1950, i Hasle dog først fra 1912. Kvinden med tørklædet på trappen (på det største billede) er Christiane Vang. Legatgården blev nedlagt i 1915 og man må forestille sig, at billederne blev optaget ved den lejlighed.
Den gamle legatgård i Hasle lå i Kirkegade. Mod gaden ligger nu en nyere bygning, men der er to gamle længer mod syd ind mod kirken og nord.

Her var byens første lovfæstede skole og første legatgård. I 1812 havde etatsrådinde Marie Koefoed skænket store beløb til byerne i hvert af de fire herreder. Rønne, Nexø og Svaneke fik hver 6000 rigsdaler til skoler og hver 8500 rigsdaler til arbejdshuse. Hasle fik kun 2000 rigsdaler til en skole og 4500 rigsdaler til et arbejdshus.

For pengene købte man i Hasle i 1821 en gammel forhenværende købmandsgård, matr. 88, tæt nordvest for kirken, som man indrettede til arbejdshus. I den søndre fløj indrettede man skolen med en tre-fags skolestue ved den vestre gavl. I de andre fag var der lærerbolig mm.
Skolen blev indviet 15. juli 1824 af prins Christian, senere Christian VIII. (En oval sandstensplade i skolens vestgavl mindes besøget). Prinsen var på rejse på Bornholm og Hasleboerne benyttede sig af lejligheden til en festlig markering af byens fremskridt. Allerede i 1850 var skolen blevet for lille om man byggede i de følgende år en ny skolebygning sydøst for den gamle. Med mange senere udbygninger er dette stadig Hasle gamle borgerskole.

I 1915 indviede man legatgården i Malerstræde – og de ældre damer flyttede – forhåbentlig – til bedre forhold.
Gavlhuset længst til venstre er stadig bevaret, det er nordre længe, Hasle gamle Borgerskole, som er syv fag langt. Foto Charles Svendsen, Hasle. Foto på Bornholms Museum.
Den ny legatgård bygget 1915, i Malerstræde i Hasle. Foto Bornholmeren 1979.