Utzons Vandtårn
|
Byforeningen Svanekes Venner har en meget god side om tårnet med tegninger, beskrivelser gamle billeder mv. Du finder den på foreningens side HER ved at gå ind under menupunkt "Utzon's Vandtårn" - den side er et must!!
|
Artikel af Peter Tiemroth i Bornholms Tidende 7. marts 2018.
Fredningsbeskrivelse: Kilde HER.
|
Fredningsudvidelsen 2015. Begrundelse:
Kulturstyrelsen finder, at Vandværket og Pumpestationen har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af Svaneke Vandtårn, Jørn Utzons Sti 2, 3740 Svaneke, Bornholms Regionskommune. Vandværket udgør en væsentlig del af den samlede helhed for anlægget til Svaneke Vandforsyning, fordi det indgår som en nødvendig del af den funktionelle sammenhæng mellem vandtårn og vandværk; vandværket og pumpestationen er en forudsætning for vandtårnets funktion. Vandværket er ikke blot en del af et konkret anlæg, men indgår også i en generel fortælling om velfærdssamfundets offentlige bygningsværker, hvoraf det for nogles vedkommende blev prioriteret at give dem ikke kun funktionel, men også arkitektonisk kvalitet. Vandtårnet er opført i et åbent område i sammenhæng med landskabet og to fredede vindmøller og blev i sin tid fredet, fordi det med sin udformning og markante beliggenhed besad de nødvendige arkitektoniske kvaliteter, der skulle til en fredning. Hvor vandtårnet udnytter sin frie beliggenhed til at blive et meget synligt pejlemærke, er vandværket anonymt i både udtryk og placering. |
Hvor vandtårnet forholder sig til en byggetradition primært med sin formgivning som båke/sømærke, relaterer vandværket sig til bornholmsk byggeskik med brugen af lokale byggematerialer som granit og hasleklinker og med det græsklædte tag til sin placering i en skov. Men det gælder for begge bygninger, at de på hver deres måde er placeret med forståelse for landskab og terræn; et typisk træk hos Utzon at tænke en bygning ind i den omgivende natur. Trods sin anonyme fremtræden har vandværket i sig selv en vis arkitektonisk bearbejdning og materialemæssig kvalitet og er ikke udelukkende bygget ud fra funktionelle kriterier. Begge bygninger er blandt Jørn Utzons tidligste bygninger fra før hans verdensgennembrud med Operahuset i Sydney og blandt de få offentlige bygninger, som Utzon har udført i Danmark, herunder en pumpestation i Farum. Kulturstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier i det ydre knytter sig til vandværkets knappe, sekskantede hovedform med iltningstårnet, der rejser sig fra taget, og til bygningens materialekarakter i form af ydermurenes granitbeklædning, iltningstårnets zinklameller og det græsklædte tag. I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til de støbte bassiner, de indvendige flader på iltningstårnet, og gulvet belagt med klinker.
|
