MØLLER I ØSTERLARS
|
Hollandske Møller HER
|
En vejrmølle 1699: skifte fra 7. august 1699. Det er efter Sidsele Nielsdatter som var gift med møller Anders Jensen på 21. Vdg. Grund "Vejrmøllehus" i Østerlars. 21. Vdg. Heslegård er også blevet kaldt for Knæbjergsgaard, Bendiksgaard og Hestegaard. (Oplysning fra Karl Nielsen).
STUBMØLLE: Hagedorns Mølle i Gudhjem
Gudhjem. Hagedorns Mølle. Foto A.C. Holm, Gudhjem. Glasnegativ på BM.
Vist nok det ældste billede vi har af Hagedorns Mølle lidt uden for Gudhjem. Omrejsende fotograf. C. Petersen. Bispebjergvej 2, Kjöbenhavn. O. 1890. Arkivalierne fortæller, at det er en stubmølle på 15. vdg. Lougårds grund.
Møllen: 12.12.1837 ejes møllen af Martinus Madsen. Møllen beskrives som bygget af egetømmer og med fyrbrædder som beklædning med 1 kværn og er vurderet til 300 Rd. 12.8.1872 beskrives møllen som længde 6 1/2, bredde 5 1/2 og højde 9 alen, opført i 1731 og vurderes... til 550 Rd. |
7.8.1877 er møllen betydelig udvidet. Den har nu 2 lofter og 3 kværne, den vurderes således: Stub og hus 350 kr. Hatten med vandretliggende axel 200 kr. 3 kværne 400 kr. Vinger og seil 50 kr. Slid og ælde 1/2 delen 550 kr.
7.7.1889 er ejer Adolf Hagedorn. Møllen kaldes nu fremover Hagedorns Mølle. 6.9.1896 tilkaldes forsikringen for at syne og taksere skaden efter et lynnedslag, der har ødelagt 2 spær, en stølle i krøjeværket og en lægde i rækværket over steirten og styrebjælke. Skaden vurderes til 30 kr. D. 12.9.1896 er skaden udbedret, og møllen betydelig forbedret, den vurderes nu til 1.700 kr. 27.11.1902 er ejer A. Mogensen. |
Niels-Holger Larsen: Interessant ved Hagedorns mølle er den særlige vingetype, som sættes op i 1896, efter en lynskade. Vingerne før var "spitsejlsvinger" - det er træflager, som sættes på vingerne (se i dag på Egeby stubmølle). De nye vinger var "la cour-vinger" - vinger med drejelige jalousier, der lukkede mere eller mindre til alt efter vindtrykket, og holdt omdrejningshastigheden ensartet ("selvsvikning"). Det forekom vistnok som den eneste stubmølle på Bornholm med den form for selvsvikker. Det var uden tvivl med inspiration fra Kuhlmanns mølle i Gudhjem, der en overgang havde la cour- vinger. Der kendes flere ekspempler på møller med la cour vinger. Noget tyder på at møllebyggerne Brødrene Lind i Hasle kunne bygge la cour-vinger ...... - nu bliver det nok for teknisk, så jeg slutter her. Læs om Poul la Cour HER.
En fin lille samling billeder af Hagedorns Mølle uden for Gudhjem. Her er en fin vinterstemning fra Gudhjem arkiv. Møllen blev revet ned o. 1920.
STUBMØLLE: Solbakke-Møllen i Gudhjem
Solbakke-Møllen i Gudhjem - Østerlars. Var oprindelig en stubmølle, som blev revet ned i 1920. Derefter byggede man en hollandsk mølle, der oprindelig var stillet op i Gudhjem i 1904 af Jens Jensen som savmølle. Møller Alfred Jensen købte møllen i 1918. Den der "delt" i to afdelinger. Skæreriet med opskæring af planker, brædder samt andet tømmer, og mølleriet med skråning samt maling for Østerlars Pakhusforening. I 1928 erhvervede man en 16 HK motor til afløsning for en 10 HK. Møller Alfred Matthias Jensen var født på savmøllen i Østerlars som søn af møller Peder Jensen, der grundlagde den mølle. Alfred Jensen fik uddannelse som snedker, men var derefter medhjælper hos faderen i fem år, indtil han i 1905 overtog savmøllen, som han drev indtil 1916. Kilde: Dansk Handel og Industri 1933.